|
Krav til greenfee-spillere i Danmark
Som helt ny golfspiller er det ikke muligt at
forsøge sig på en fremmed bane. Alle klubber vil være sikre på,
at spillere, der kommer på banen, har kendskab til golf-etikette
osv., så klubberne kræver, at spillerne har et bestemt
handicap, før de må spille.
Mange klubber har en øvre handicapgrænse på 54, men andre
kræver, at man højest har 36 i handicap, og en enkelt klub
kræver, at
greenfeespillere højest har 24!
Derudover kræves det også, at man medtager sit DGU-kort, som
skal kunne fremvises, hvis man bliver bedt om det på den
fremmede bane.
Tidsbestilling
Inden man kommer til
klubben, må man finde ud af, om det overhovedet er muligt at
spille.
På internettet kan man finde den pågældende klubs hjemmeside og
der se de begrænsninger, der er.
-
Man undersøger, om der
er turneringer den dag, man vil spille.
-
Som ovenfor nævnt, kan
klubben have handicapgrænse for greenfeespillere.
-
Når man er på klubbens
hjemmeside, kan man med det samme se, hvor mange slag
(spillehandicap), man har på banen. Alle klubber har en
omregningstabel, hvor man ud fra handicappet kan se
spillehandicappet.
Når dette er undersøgt, kan
man eventuelt bestille tid til sit spil. Langt de fleste danske
klubber har tidsbestilling, så ved
at benytte Golfbox eller lignende, kan man finde en starttid, der
passer.
Hvad dækker greefeebetalingen?
Det koster noget at spille
på andre baner! Der er klubber, der kræver mellem 100 og 200kr.
for spil på banen, og andre kræver mellem 500 og 1000kr. for en
runde!
Men det mest normale niveau er et sted mellem 200 og 350kr.
Nogle steder indbefatter
greenfee kun spil, mens andre også
giver gratis træningsbolde på driving range!
Enkelte baner som fx.
Vejle har 3 sløjfer. Nogle steder må man selv vælge, hvilke 2
sløjfer, man vil spille – andre steder bestemmer klubben, hvilke
sløjfer, der skal spilles den pågældende dag!
|
Lokale regler
Husk at undersøge, hvilke
lokale regler der gælder for banen,
før du spiller
greenfee!
Baneguide
De
fleste klubber har udarbejdet en detaljeret baneguide, der giver
spillere værdifuld oplysning om hvert enkelt hul på banen.
Det er typisk oplysninger om afstande til hazards og greens,
man kan finde i baneguides. Men i nogle tilfælde får man også
information om plateauer og skråninger på greens, og det er
meget værdifuldt, når man spiller ind til svære greens.
I nogle klubber er baneguiden inkluderet i greenfee, mens de
købes separat i andre.
I 2010 blev anvendelse af laser- og gps-måleudstyr tilladt i
mange danske klubber,og det har reduceret efterspørgslen på
baneguides. Men baneguides, laser og GPS har hver deres fordele,
og nogle af de ting, der taler til baneguides fordel, er deres
relativt lave pris, og det at de må benyttes overalt.
Golf i udlandet
Der er golfbaner verden
over! Fra Grønland til New Zealand kan man spille på de mest
fantastiske baner med udfordringer, som vi slet ikke kender.
-
Spil fx. på ”Old Course”
i St. Andrews, Skotland, hvor man har spillet golf i flere
hundrede år!
-
Eller prøv Sydafrika,
hvor man kan spille på et hul, hvor teestedet er flere
hundrede meter over greenen!
-
På flere baner i Afrika
har man ”Browns” i stedet for greens! ”Browns” er området
omkring hullet, hvor sandet er blandet med et olieprodukt og
derefter fejet!
Ikke alle klubber i
udlandet vil have
greenfee-gæster, og andre har så høj en
greenfee, at det er meget begrænset, hvem der har lyst til at
spille på banen!
Oplysninger om
greenfee kan normalt findes på klubbernes hjemmeside!
|