Pas på dig selv og andre!

En golfbold kan nå op på hastigheder over 80 m/s, og bliver man ramt af en golfkølle, så ville man i mange tilfælde være sluppet billigere, hvis man havde fået et slag af en hammer. - Læs lige det en gang til... 80 meter pr. sekund og værre end et slag med en hammer!!!

Men man skal ikke lade sig skræmme af oplysningerne, man skal bare have dem i baghovedet, så man altid husker at passe på både sig selv og andre, når man er på golfklubbens anlæg. Og heldigvis er det også sådan, at der kun er ganske få forholdsregler, man skal tage, for at minimere risikoen for at nogen kommer galt af sted.

Billedet til venstre viser en golfspiller oppe fra, og de farlige zoner omkring ham er markeret med rød farve.

Indenfor de farlige zoner er der risiko for at blive ramt af hans kølle eller bold, og begge dele kan gøre meget stor skade.

For at være på den sikre side skal du holde dig i de grønne områder, og da det ikke er særlig rart at slå, hvis nogen står for tæt på, så husk, at det er god etikette at holde sig lidt længere væk end det, sikkerheden kræver (stå i det område, der er markeret med mørk grøn på figuren).

At "stå bag bolden" er et udtryk, som det er rigtig godt at have helt styr på. Men hvad menes med det? Det handler om, at du skal stå, hvor der ikke er risiko for at blive ramt, når din medspiller slår, og grænsen er markeret med en gul streg gennem bolden - vinkelret på spilleretningen - på figuren nedenfor. Det væsentlige er, at man altid skal tænke i forhold til spilleretningen. Uanset hvordan hullet bugter og drejer sig, så er det altid den retning, som spilleren stiller sig op i, der er afgørende for, hvor du bør stå.

Står man bag bolden, er risikoen for at blive ramt af en medspillers bold nærmest elimineret. Det eneste, man så skal være opmærksom på, er, om der er træer eller andre forhindringer i nærheden, som vedkommende risikerer at ramme, så bolden sendes tilbage i samme retning, som den kom fra.

Men det er jo ikke kun, når andre slår, at man skal passe på bolde, der flyver tilbage, efter at have ramt træer eller andre forhindringer. Forfatteren til denne tekst har prøvet at ligge på skovbunden uden at vide hvorfor, efter at et forsøg på et heroisk slag direkte mod flaget - gennem et Y-formet træ - viste sig at blive lidt lavere end forventet...

Så når du står i den slags situationer, så tænk dig godt om. Golf er sjovt, det er medrivende og fantastisk, men er dét halve slag, som du kan tjene ved at slå hårdt og tæt forbi en forhindring, nu også risikoen værd?

Lynnedslag er farlige, uanset om man spiller golf eller ej, men netop på golfbanen skal man være ekstra meget på vagt, fordi man befinder sig på et udsat område - ofte med en paraply eller en golfkølle i hånden.

Udgangspunktet er forholdsvis ligetil; er der fare for lynnedslag, så spiller man ikke golf. Dét er der taget højde for i reglerne, og selv store turneringer bliver afbrudt øjeblikkeligt, hvis der er risiko for lynaktivitet. Det er endda sådan, at man risikerer straffeslag eller diskvalifikation, hvis man fortsætter spillet, på trods af matchledelsens beslutning om at afbryde spillet.

Men en golfrunde strækker sig jo over et tidsrum på flere timer, og det kan ske, at man bliver "fanget" af omstændighederne ude på banen. I sådanne situationer bør man følge nedenstående retningslinier, som er udarbejdet af Dansk Golf Union:

Der findes hugorme i det meste af Danmark, og derfor kan man selvfølgelig også risikere at møde dem, når man spiller golf.

Hvis det sker, skal man huske på, at hugormene, som oftest er væsentlig mere bange for mennesker end omvendt, og derfor vil de normalt forsøge at stikke af, længe før man får øje på dem. Hvis man alligevel møder en, er det måske fordi, den er kold og har svært ved at bevæge sig, men det kan også være fordi man har overrumplet den, at den er syg, eller at den beskytter sine unger. Alle mulighederne kan betyde, at hugormen er aggressiv, og derfor er det altid bedst, at lade den være i fred og gå i en stor bue udenom den.

De fleste hugorme har zigzag-mønster på ryggen, men man kan også opleve, at de er ensfarvede - sorte eller brune.

Om sommeren vil hugormene gerne opholde sig i for eksempel stendynger eller kvasbunker, og de vil gerne være i et område med skiftevis sol og skygge, så de let kan regulere kropstemperaturen ved at flytte sig lidt.

Det er heldigvis sjældent, at hugormebid er farlige, men hvis man er uheldig og bliver bidt, så bør man forsøge at holde sig rolig og gå til lægen for en sikkerheds skyld.

Husk! Hugorme er fredet, og de må ikke flyttes eller slås ihjel med mindre de holder til i haver eller tæt bebyggelse, og de samtidig vurderes at udgøre en betydelig risiko for børn eller husdyr.